Specielt Stylesheet kun til glæde for MS
Bestyrelsesreferat

Bestyrelsesmøde 28. september 2010

Til stede: Villy, Henrik, Gunnar, Poul, Frederik.

Mødet blev holdt hos Villy.

Dagsorden

  1. Referat fra sidste møde
  2. Skal vi købe en fælles trailer til grundejerforeningen
  3. Vi skal have nye bomme, hvor skal de placeres, skal det være de nuværende indkørsler eller?
  4. Navne på vejene, især med henblik på Dortesvej, som alle steder står med H hvad gør vi ?
  5. Forslag fra Claus på Hedvigsvej om ordensregler
  6. Hegn ved søen
  7. Traktor
  8. Eventuelt

Ad 1. Referat fra sidst

Ingen kommentarer til referatet fra sidst. Det blev godkendt og lagt op på hjemmesiden.

Ad 2. Trailer

Bestyrelsen opfordrer til at man låner en trailer hos naboen eller lejer ude i byen, hvis man ikke har en selv.

Ad 3. Bomme

Bestyrelsen er enige om at der skal nye bomme op. Henrik har indhentet et tilbud. Villy indhenter et yderligere tilbud og vi vælger det billigste.

Ad 4. Dortesvej eller Dorthesvej

De oprindelige referater fra stiftelsen af grundejerforeningen siger Dortesvej – vejregistret siger Dorthesvej. Villy har henvendt sig til kommunen og Krak.

Ad 5. Ordensregler

Claus fra Hedvigsvej 27 er kommet med 5 punkter til ordensregler. Bestyrelsen mener at punkterne er dækket af eksisterende anbefalinger om godt naboskab fra det gule hæfte. Foreningen har ingen muligheder for sanktioner, hvis folk ikke overholder sådanne regler. Derfor ønsker bestyrelsen ikke at indføre formelle regler men vil gerne oplyse om de eksisterende anbefalinger. Poul lægger den eksisterende tekst ud på hjemmesiden som den er. Desuden sendes den ud ved lejlighed, f.eks. ved indkaldelsen til næste generalforsamling.

Ad 6. Hegn ved søen

Der skal genopsættes et hegn ved søen. Henrik og Gunnar køber ind og sætter op. 90 cm. Galvaniseret. Plaststolper. Materialer for kr. 2-3000.

Ad 7. Traktor

Gunnar har indhentet et tilbud på en 20 år gammel traktor for kr. 45.000. Gunnar undersøger muligheder og så tager bestyrelsen en beslutning baseret på konkrete tilbud.

Hvis vi køber en ny skal vi fremover kun have én traktor, som skal kunne slå græs, køre med ladvogn og have kost foran.

Ad 8. Evt.

Intet.